Nordstjerneløbet 2021 aflyses
Vi har i klubben hvert år siden 2003 afviklet cykelsponsorløbet Nordstjerneløbet.
Det har altid været en festlig begivenhed, som med støtte fra sponsorer og cykelryttere har givet pæne beløb til velgørende formål.
Rytterfeltet har været bredt sammensat af politikere, sportsfolk, præster, firmahold og en lang række enkeltpersoner, der har kørt på både gamle og nye cykler.
I 2020 var vi nødt til at aflyse på grund af corona, og det samme kommer til at gælde her i 2021.
Men vi har ikke tabt modet, og vi har sat datoen for næste års Nordstjerneløb til tirsdag den 24. maj 2022.
Til den tid håber vi, at sponsorer stadig vil støtte og, at ryttere vil være med til at cykle for en god sag.
Se omtale af senest afviklede løb i 2019